Dag 1: Afrejse og velkomst


Mateja2Small_0.jpg

Dag 1

Mødetid i Københavns Lufthavn kl. 10.00

Afgang Københavns Lufthavn kl. 11.30

Ankomst Venedigs lufthavn Marco Polo kl. 13.30, hvor vi mødes med vores lokale guide Mateja Zidarich og en minibus med chauffør, som skal fragte os sikkert rundt i de kommende dage. Mateja taler både italiensk og slovensk, er uddannet guide, sommelier og søster til Benjamin Zidarich, en af de førende vinproducenter i Carso. Den idéelle guide i de næste 6 dage!

Vi sætter kursen imod vores destination, Carso-distriktet og gør ca. kl. 15 holdt i den lille og stille by Aquileia, som romerne grundlagde i det 2. århundrede. Det var allerede dengang en berømt by i romerriget - både for sin militær-strategiske betydning og for sin betydning som kulturcentrum. Romerne grundlagde udover byen Aquileia også vindyrkning i området og førte deres avancerede vindyrknings og - vinifikationsmetoder med sig. Aquileia synes derfor at være det eneste rette sted at begynde vores rundtur i området!

Ca. kl. 17 sætter vi igen kursen imod dagens slutdestination, Carso, nærmere betegnet, Prepotto, hvor Zidarich-familien holder til. Distriktets røde, jernholdige jord giver faste, mineralholdige vine med stor personlighed.

Vi checker ind på et lille, smukt beliggende hotel, Belvedere ("smuk udsigt"), i bugten ved Sistiana, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Efter tid til at skifte tøj og friske sig op efter turens strabadser, tager vi den korte tur til Zidarich's vingård, som ligger med udsigt over Trieste-bugten på Carso-plateauet i ca. 250 meters højde. Her bliver vi introduceret til Carso-distriktets mange lokale landbrugsprodukter og indtager en middag under private former sammen med familien Zidarich, som vil præsentere os for deres egne grøntsager og vine ledsaget af skinke, olie og ost fra området. 

 

TILBAGE


Forside
Fokus på Simcic
Introduktion
Hvem er vi?
Ydelser
Prisliste
Aktuelle nyhedsbrev
Arrangementer
Kontakt os
Lombardietrejse
Gamle nyhedsbreve
Friuli/Slovenienrejse
e-mail me